Analyse - kombineret kvalitativ og kvantitativ tilgang

 LÆS MERE om fremgangsmåde:

Når rækken af interview er afsluttet, er der produceret to sæt materialer: 1) et antal udfyldte q gitre og 2) de dertilhørende transskriberede interviewsamtaler.

Research - hvad er første fase i et Q studie?
I første fase underkastes de udfyldte q gitre en Q faktoranalyse som vist på den introduktionssiden. Analysen leverer en række mulige faktorløsninger, hvoraf der skal vælges en udfra nogle kriterier. Se faktorvalidering her. Faktorer er kort beskrevet de bagvedliggende mønstre i materialet, der fremkommer ved deltagernes tilbøjelighed til at lægge udsagnene i Q gitteret på samme måde. En Q faktor er altså et beregnet billede af, hvordan deltagernes svarmønster ligner hinanden. Den gives ved høje ladninger for deltagere, der har svaret nogenlunde ens for nogle af udsagnene. En ladning er altså en værdi for, hvor meget hver deltagers svarmønster ligner det beregnede - altså Q faktoren. Læs mere under analyse og statistik i Q methodology. Redskab - hvad skal bruges til interview?
Interview - hvad er det særlige ved forløbet?
Analyse - hvordan analyserer man Q data?

I resultatudskriftet fra SPSS eller PQmethod-programmet er der som nævnt på introduktionssiden fire vigtige dele: 1) factorloadings (deltagerplacering), 2) normalized factor scores (udsagnsplacering), 3) distinguishing statements (faktortypeudsagn) og 4) consensus statements (datatypiske udsagn). Resultaterne i første analysefase danner på den måde et kvantitativt skelet, der uddybes, nuanceres eller brydes ved samtidig analyse af det tilhørende kvalitative materiale. Det afhænger af undersøgelsens centrale spørgsmål og den valgte analysestrategi, hvordan det kvantitative og kvalitative materiale skal spille sammen i analysen. Men da en af de væsentlige styrker ved Q, er kombinationen bør statistikkens resultater foldes ind i en kvalitativ analyse. Den videre analyse vender jeg tilbage til.

tilbage til pixiversion

 
 
Men inden jeg kommer dertil er det vigtigt at redegøre for Q methodology på et mere epistemologisk plan. Det er altså spørgsmålet om, hvordan den viden, Q methodology frembringer, kan karakteriseres.  
Kvantitativ analyseramme med kvalitativ generaliseringsmulighed  
Den kvalitative forskning baserer sig ofte på en interesse i at beskrive den refleksive implementering og forhandling af adækvat, meningsfuld adfærd i konkrete situationer (Se Hjarvard 97). Der arbejdes ofte med typificering af forskellig art. Det kan være narrative konstruktioner, idealtyper eller variable (ikke at forveksle med det kvantitative begreb) (Se Halkier 04), der bruges som generaliseringskonstruktion. Generaliseringsprincippet i Q bygger således ikke på, at resultater fra en stikprøve af personer kan generaliseres til en hel population. I Q generaliseres der ikke "fra" stikprøve "til" population, men "om" en concourse, dvs. om et diskursivt mønster (Se Baas&Thomas 92).  
Som i de fleste kvalitative studier, sigter Q mod forklaring og udforskning af forståelseskrævende sammenhænge på individplan eller forskellige institutionelle eller kulturelle niveauer. Det betyder, at Q er et redskab til dybere forståelse af det eksklusive enkelte tilfælde, og at generalisering i Q hviler på den kvalitative metodes paradigme. På dette felt handler generalisering om at søge "reliable schematics", dvs pålidelige ordninger af materialet. Her refererer pålidelighed til undersøgelsens reliabilitet og ordninger til den eller de gennemgående strukturer, som nævnt ovenfor, former sig ud af analysen.  
Styrken ved Q er, at den kvantitative analyseramme sikrer den objektivitet, der ligger i, at deltagerne udenfor interviewsamtalen placerer udsagnene, og at de derefter analyseres statistisk. Brugen af idealtyper eller andre figurer til generalisering, hviler dermed ikke kun forholdet mellem datamateriale og den fortolkende forsker. Der ligger en del af konstruktionen udenfor, og det understøtter pålideligheden.  
Generalisering i Q methodology foregår på fænomenologiens domæne og er orienteret mod substansen og helheden i den måde der produceres artikulation på genstandsfeltet. En concourse - dvs samling af formuleringer - om et emne har en specifitet og karakteristik, men den er ikke bundet til en bestemt udbredelse i en bestemt størrelse population. På samme måde betegner diskursteoretikere det også yderst vanskeligt at sige noget kvalificeret om diskursers udbredelse i antal personer (Se Jørgensen&Philips 99 og Laclau&Mouffe 85). Man kan sige, faktoranalysen viser forskellige typiske måder at tage stilling til emnet, og det er i den forstand Q har en generaliseringskonstruktion.  
Men tilbage til den analytiske fremgangsmåde. Jeg skal understrege, at dette ikke er en køreplan for analysen. Der findes ingen standard, for det vil altid være afhængigt af det særlige ved problemstillingen, teoribrugen og alle de øvrige foretagne valg, hvordan analysen forløber.  
Analyse af de radikales troværdighed  
I vores troværdighedsundersøgelse er analyserammen diskursteoretisk, fordi vælgeres opfattelse af troværdighed i politik indgår i en dynamisk artikulation i hverdagslivets samtaler på forskellige sociale arenaer. Med påvirkning fra de sociale relationer, vælgeren er en del af, og mediernes konstruktion af det politiske liv væves et fortolkningsrepertoire sammen i vælgerens subjektive og habituelle disposition for at bedømme troværdighed. Det er på én måde helt individuelt, hvilke politikere vælgeren har tillid til, og på en anden måde er vælgerens syn på politik en konstruktion, der rummer en evig betydningsdannelsesproces, hvor kulturelle, sociale og politiske oplevelser afkodes og dekodes. Vi ville finde ud af, om en eksempelvis radikale vælgere har fællestræk i deres fortolkningsrepertoirer for bedømmelse af troværdighed.  
I Aristoteles retorik er troværdighed defineret som klogskab, moralsk karakter og velvilje (overs.Hastrup 84), og disse dimensioner er faktisk nogenlunde de samme i resultaterne af hele det 20.årh.s ethosforskning (Kock 01). Som nævnt før valgte vi pba Kocks resultat at føje politik til, og vi havde derfor efter indledende interviews følgende dimensioner;  kompetence, karakter, karisma og kommunikation, politik, som vejledende. I analysen er det således om ikke andet viser sig i materialet, disse vi vil holde øje med.  
Troværdighedsopfattelser i praktisk analyse - det kvantitative og kvalitative i samspil  
Det første resultat i faktoranalysen er fire faktorer givet ved factorloadings. Se factorloadings her. De tre mest interessante observationer er,

1) at venstrevælgerne på nær en er samlet på faktor 2
2) at alle radikale vælgere er samlet på faktor 1
3) at politikerne er delt omtrent ligeligt på faktor 1 og 3

I næste fase bruges normalized factor scores til at finde ud af, hvad det er venstrevælgerne stort set er samlet om. Her er det indholdet af faktoren, der analyseres, hvilket foregår i en vekselvirkning mellem resultatudskriftet og de kommentarer deltagerne har til de aktuelle udsagn.Se normalized factor scores her. Læg mærke til udsagn 6, 17 og 22. Venstrevælgerne, der har lagt udsagnene her i et lignende mønster er altså enige i, at de radikale er mere troværdige end SF, at kompetence gør de radikale troværdige - ikke politikernes personlige udstråling og endelig at de radikale signalerer modstridende ting, hvilket er utroværdigt. Det ses altså af det kvantitative resultat, at udsagnene ligger fra nr.7 og nedefter. De øvrige ovenover er generelle udsagn. Venstrevælgerne her har altså haft en tendens til at vælge udsagn om de radikale fra, og placere udsagn som f.eks. "en smule ydmyghed overfor dem selv, deres magt og position gør politikere troværdige" i mere enig. Umiddelbart oplever gruppen en flertydighed men også kompetence hos de radikale. En af deltagerne fra denne gruppe fortæller om de modstridende signaler:

"Det er såmænd et ok regeringsparti, men deres store minus er den vekslen mellem ideologier. De virker kompromissøgende, og det er lidt utroværdigt, men jo også fint at ville have indflydelse. Jeg ville aldrig stemme på dem."

...og en anden fortæller:

"De skifter også på deres principper, når de er upopulære. Eller de kan godt skifte fra populære principper til upopulære principper og det er endnu en bonus faktisk selvom man ikke helt forstår hvorfor altid ... Man fornemmer, at de godt kan lide at være lidt på tværs og være lidt moralens vogtere."

De to venstrevælgerne her mener altså, at de radikale er utroværdige, fordi de signalerer modstridende ting, er på tværs og minder om moralens vogtere. Det er deres kompetence, der giver dem troværdighed, og samtidig siger en af deltagerne: "Jamen faglighed er ikke lig med troværdighed".

I den anden ende af skalaen har udsagn 44, "man får automatisk mere troværdighed, hvis man er politiker i Det Radikale Venstre" fået anden lavest placering. Partiet giver altså ikke afsmitning til politikernes troværdighed. Det er heller ikke den førte politik, der tæller, idet udsagn 3 "Det er de radikales politik, der gør dem troværdige", ligger helt neutralt ved 0.

Ved analyse af de kvantitative data fremkommer en skitse til, hvordan de radikale opleves - flertydige, kompetente, mere troværdige end SF og dette foldes ud ved deltagernes kommentarer om, at de radikale er moralens vogtere, kompromissøgende. Dertil kommer flere resultater fra faktorens indhold, nemlig at partiet og politikken ikke har en afsmittende effekt på radikale politikere. Sammenfattende kan man sige venstrevælgerne oplever kompetence hos de radikale, men den nedtones ved at andre karaktererlaterede træk bedømmes negativt. Se den fulde analyse af faktor 2 her (i analysen bliver topos brugt som retorikkens bidrag til den diskursanalytiske optik) .

  
Vi analyserede på den måde alle fire faktorer og fandt fire idealtypiske måder at opfatte de radikales troværdighed på, men til spørgsmålet om den politiske overbevisning afføder en bestemt troværdighedsopfattelse må vi svare kun til dels. Konklusionen er snarere, at ideologiske grundtanker bevirker en entydig ændring i, hvordan og med hvilke dimensioner troværdigheden bedømmes. Læs mere i speciale her.  
Q methodology og den kvalitative analyse  
I de Q metodiske studier jeg har kendskab til, er det kun et enkelt, der har benyttet den kvalitative del fyldestgørende. Der nævnes nogle steder muligheden for, at interviewdeltagere fører en logbog, mens de prioriterer mellem udsagnene (Se McCormack 97, McKeown 88 og Stenner&Watts 05).  Men det er kun i Kim Scrøders studium af EU og nationalforståelse, den kvalitative del er kommet rigtig til sin ret. Der ligger således et helt uudnyttet potentiale for kommende projekter, hvor Q methodology kan give nye spændende resultater.
Litteratur:
Baas, Larry R. & Thomas, Dan B. 1992: The Issue of generalization in Q methodology: "Reliable schematics revisited" Operant Subjectivity, vol 16 1og 2, p.18-36
Halkier, Bente 2004: The Challenge of Qualitative Generalisations in Communication Research, Nordicom Information

Hjarvard, Stig 1997: Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder i medieforskningen, Norsk Medietidsskrift, nr. 2 pp 59-79

Laclau, Ernesto og Mouffe, Chantal 1985: Hegemoni and social strategy – towards a radical democratic politics, Verso, London

Jørgensen, Marianne W. og Phillips Louise 1999: Diskursanalyse som teori og metode, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg