Interview - at lægge puslespil

LÆS MERE om fremgangsmåde:

Et Q interview struktureres omkring udsagnene. Målet er, at deltageren overvejer synspunkterne på hvert af dem i forhold til hinanden, og placerer dem i q gitteret. Undervejs skal deltageren forklare sine valg.

Research - hvad er første fase i et Q studie?
I de fleste kvalitative interview er deltageren tildelt rollen som "besvarer" og er dermed passiv. Omvendt er intervieweren aktiv i rollen som "spørger". I Q overlades deltageren alle udsagn og skal under enkle formelle rammer administrere placeringen af dem, hvilket er uafhængigt af en interviewers styrende rolle. Deltageren mærker dermed en grad af beherskelse og kontrol i forløbet, som er svær at skabe under interview underlagt en "spørgsmål-svar-struktur" (Se Olsen 02:89 og Bourdieu 99:607). Interviewguides er, hvis de bruges, der udover ofte kronologiske med indkredsende spørgsmål i start og uddybende henimod slutningen. I Q kan deltageren efter læsningen af udsagn selv tilrettelægge en passende måde at placere udsagnene på. Redskab - hvad skal bruges til interview?
Interview - hvad er det særlige ved forløbet?
Analyse - hvordan analyserer man Q data?
Man kan sige, at i Q methodology praktiseres sammenhængen mellem spørgsmål og svaradfærd udenfor dialogen i interviewet. Dette er en egenskab, Q har til fælles med typiske spørgeskemaundersøgelser. Deltageren er isoleret i sin besvarelse men i Q ikke styret af skemaets kronologi og struktur. Interviewerens opgave er ikke at lede deltageren i retning af de emner, der ønskes behandlet. De er forberedt i rækken af udsagn, og samtalen kan udvikle sig intuitivt i forskellige retninger som følge af deltagerens reaktioner på udsagnene eller andet. Det er her interviewerens opgave at assistere deltageren under læsningen og placeringen af udsagnene i gitteret, samt spørge ind til deltagerens refleksioner på dem (Se Schrøder 01:9). tilbage til pixiversion
 
 
Interviewforløbet  
Introduktion:  Når Q interview introduceres for deltageren kan det være en fordel at nævne, det er en anderledes interviewform end typiske interview. Det motiverer og skærper måske deltagerens nysgerrighed. Man kan også introducere det som en lille leg, der minder om puslespil. Det er nu en gang sjovere at skulle lege med noget nyt og få lov at pusle med det selv. Som Kim Schrøder skriver, så havde deltagerne en god oplevelse: "On the whole, participants felt that the puzzle-like character of the q-exercise was good fun" (Schrøder 01 p. 10).  
Det tager afhængigt af antal udsagn normalt en 1½ til 2 timer - altså lidt længere end kvalitative interviews. Der skal afsættes tid, så der kan indledes med eventuelle baggrundsspørgsmål og rundes af ved, at deltageren kigger sin færdige udfyldning af gitteret igennem.  
Instruktion:  Det er vigtigt at give en grundig forklaring på, hvad der skal foregå, så deltageren forstår interviewets forløb. Man kan introducere bunken af udsagn først og beskrive, hvad de siger noget om. Deltageren må også gerne få et kort resume af, hvordan de er blevet til, og at de repræsenterer synspunkter om undersøgelsens emne.  
Derefter kan man forklare, hvordan q gitteret skal bruges. Hvis kategorien enighed bruges, forklares det, at skalaen fra f.eks. +4 til -4 repræsenterer grader af enighed og uenighed. Det kan tilføjes at +4 er meget enig, +3 en del enig, +2 enig, +1 lidt enig og det samme for minus-siden. 0 repræsenterer normalt neutral, altså hverken enig eller uenig, men kan også bruges til ved ikke. Endelig skal deltageren opfordres til at holde sine oplægninger indenfor gitteret og undervejs overveje dem i forhold til hinanden.
Oplæsning og oplægning:  Rækken af udsagn læses af deltageren og gerne ved højtlæsning. Herefter kan man vælge at lade deltageren grovsortere dem i tre bunker: 1) enig 2) uenig og 3) ved ikke. På skift fra hver af de tre eller flere bunker skal deltageren nu lægge udsagnene op i q gitteret under den værdi, det skal have. Der kan vælges en foreløbig placering og deltageren kan flytte alle udsagn rundt undervejs. Under oplægningen er det vigtigt  

 
Interviewsamtalen:  I udgangspunktet er opgaven for interviewer at stå til rådighed for deltageren. Men for at tilvejebringe et godt kvalitativt materiale, skal interviewer søge efter deltagerens oplevelse af udsagnene og hvorfor kortene rangordnes på pågældende måde. Opgaven går her ud på at få begrundelser for deltagerens placering af udsagnene og søge ind til argumenter eller uddybninger. Der kan også spørges til deltagerens erfaringer fra hverdagen.  
Ved afslutningen beder interviewer deltager om at kigge alle placeringerne igennem, da det er vigtigt, at deltager er tilfreds med resultatet. Det er væsentligt, at oplægningen helt og aldeles afspejler deltagerens holdning. Samtalen optages på bånd og de numre på udsagn noteres i det udfyldte q gitter.   
   

Magtfri relation under interview?

 

Nogle vil mene kvalitative interview har en metodisk akilleshæl i interviewpersonen. Det er i høj grad afhængigt af dennes kompetence, hvordan kvaliteten af data bliver. Er det en person, der kan skabe en afslappet, utvungen stemning og åbne samtalen med ikke-styrende spørgsmål. Og her spiller valget af påklædning, kropsholdning og gestikulering også ind. Der er altså et væld af mere eller mindre ukontrolable faktorer, der er medvirkende under produktionen af data. De er ofte helt overset i danske interviewundersøgelser (Se Olsen 03). 

 
Man kan sige, at i Q methodology "taler" deltageren gennem sine placeringer af udsagn i q gitteret. Det er en øvelse udenfor samtalen og altså en besvarelse, der ikke er berørt af interviewers spørgsmål. Den foregår der udover med en lystbetonet og motiveret tilgang, der kan opveje den interpersonelle dominans ved interviewers tilstedeværelse. Altså at det er sjovt at pusle med udsagnene, så deltageren "glemmer" at der er en forsker tilstede. Det er selvfølgelig ikke muligt at skabe et magtfrit interviewrum, for der ligger alene i betegnelsen interview, bestemte fordringer hos deltager og interviewer - en arketypisk relation ligesom køber-sælger, taler-tilhører!  
Opsummerende om Q som metode til datakonstruktion
Man kunne hævde, at datakonstruktion og analyse i praksis typisk er to adskilte størrelser, og det er via forskerens efterfølgende fortolkningsarbejde, forbindelsen mellem de to etableres. I Q methodology er denne forbindelse til dels integreret i processen med at opbygge data. Det sker i selve interviewet. Det er altså i højere grad gennem endved undersøgelsesdeltagerne, data produceres - og analysen har en datadel, der er mindre underkastet fortolkningens præmisser efter interviewet. Læs videre om, hvordan materialet analyseres her under analyse.  
 
   
Bourdieu, Pierre 1999: The weight of the world, Cambridge, Polity Press  
Olsen, Henning 2002: Kvalitative kvaler - kvalitative metoder og danske interviewundersøgelsers kvalitet, Akademisk forlag, Danmark  
Schrøder, Kim C. og Hansen, Søren E. 2001: Beyond duality: Danes’ views on Denmark and the European Union 2001, Rudar digital library, Roskilde University  
Se også under Links og litteratur