Redskab til interview - Q sample og Q gitter

LÆS MERE om fremgangsmåde:

I udvælgelsen af udsagn bruges en relevant strategi for undersøgelsen. Dette er meget afhængigt af det analytiske afsæt og de krav, det stiller. Strategien kan være abduktiv eller bygge på hypotesetestning.

Research - hvad er første fase i et Q studie?
Udsagnene kaldes som nævnt for Q sample, og et antal på ca 30-60 svarer til det maskimale undersøgelsesdeltagere kan overskue i et interview (Se Stephenson 53 og 78, Brown 80 og 93). Men som en tommelfingerregel siger i Q, bør der være flere udsagn end deltagere for at sikre en minimal støj i den kvantitative analyse - helst i en ratio på 1:2, dvs. 25-30 deltagere vil umiddelbart være passende for p samples i den størrelse. Det er altså omvendt i forhold til typiske kvantitative faktordesigns (traditionelle R-faktoranalyser), hvor en stikprøve af en population bør være større end spørgsmålene eller de variable i et vist forhold. Læs mere i speciale her og se Q sample fra min troværdighedsundersøgelse her (Se også Brown 93, Giles 02, McKeown 88, Stenner&Watts 03). Redskab - hvad skal bruges til interview?
Interview - hvad er det særlige ved forløbet?
Analyse - hvordan analyserer man Q data?

Fra eksplorativ til delvis hypotetisk strategi

tilbage til pixiversion

I kraft af forarbejdet med de kvalitative interview i vores troværdighedsundersøgelse tegnede der sig et mønster af, at troværdighed for de radikale hænger sammen med i hvert fald fire dimensioner. Og som nævnt kunne de gives overskrifterne; kompetence, karisma og kommunikation, karakter og de radikales politik. Vi valgte dog ikke at ordne udsagnene stringent efter disse men kunne konstatere, at dimensionerne ligner meget Aristoteles', men også at politik har en betydelig indflydelse på hvordan de radikales kommunikation opfattes i sammenhæng med troværdighed.  
 
Undervejs i de indledende undersøgelser fandt vi også ud af, at der muligvis er to distinkte opfattelser af partiets troværdighed i politikergruppen. Nogle interviews indikerede, at der er en traditionel konservativ fløj, der er forenet om en bestemt opfattelse af de radikales karakter og politiske virke. De ser umiddelbart på, hvordan opgaven løses og embedet forvaltes som væsentlige elementer af troværdigheden. Hvorimod den anden mulige fløj har mere blik for kommunikationen med vælgerne og formidling som centralt element. Vi kunne på den måde danne hypoteser om, at der i hvert fald er forskellige tilgange til troværdighed blandt politikere, og at de kommer af, hvordan politikere ser på deres eget virke.

 

 
Valg af udsagn
Udsagnene er udvalgt efter nogle udtræk fra den concourse på omkring 100 udsagn, vi indledningsvis konstruerede. De er alle formuleringer om, hvordan de radikale agerer som parti og ikke om deres konkrete politiske budskab. Interviewmaterialet fra politikere og vælgere viser således en bestemt måde at tale om partiets troværdighed på, og det er den concourse, vi har indsamlet udsagnene fra. Concoursen handler ikke om holdninger til politiske emner, men er afgrænset til synspunkter om de radikales værdier, kommunikation, fremtoning og generelle pragmatiske agens i politik. Læs her, hvordan vi valgte udsagn.  
Arbejdet med at konstruere p sample er essentielt, fordi den efterfølgende analyse og fortolkning beror på udsagnenes kvalitet i forhold til det, der undersøges. Valget af udsagnene bør derfor overvejes meget nøje, da p sample skal tjene som den horisont af formuleringer om emnet, deltagerne har til rådighed under interviewet. Det er ligeledes vigtigt at rense formuleringerne for unødige fyldord og uhensigtsmæssige negationer, så udsagnene fremstår klare og lette at forstå. Det er en god ide at tænke på det sprog, der beherskes i den gruppe personer, der skal deltage i undersøgelsen. Udsagnene nummeres og skrives på små kort med letlæselig skrift.  
Udformning af Q gitter  

Når Q sample er klargjort, skal den skala og formatet, deltagerne placerer udsagnene i udformes. Dette kaldes Q gitteret og ser f.eks. for 22 udsagn således ud:

 
Brugen af skalaen kan instrueres afhængigt af emnet. Det mest udbredte er, at deltageren skal erklære sig "enig/uenig" med værdierne + til - ved placeringen af udsagnet. 0 bruges som regel til neutral, men kan også tildeles andet indhold. I andre undersøgelser f.eks markedsanalyser er det måske mere relevant at bruge "foretrækker/foretrækker ikke", "kan lide/kan ikke lide" eller andet. Men talkodningen og dennes sproglige oversættelse vælges så den stemmer overens med emne, deltagere m.m. for undersøgelsen.
Valg af formatets form skal for det første svare til antallet af udsagn, men der udover også tilpasses det genstandsfelt, der undersøges. For ekstremt polariserede emner vil en bredere pyramideform fra +5 til -5 bedre afspejle "holdningsrummet" for deltagernes synspunkter. Man kan f.eks forestille sig et bredt q gitter til undersøgelse af holdningen til Dansk Folkepartis politik, hvis deltagergruppen er både tilhængere og modstandere. Her vil der givetvis være brug for en skala med større range og flere felter til skalaens ekstreme værdier til uenighed og enighed. Altså skal gitteret være mere fladt. Men det afhænger meget af, hvad der undersøges, hvilken concourse og hvilke udsagn, der vælges, samt deltagernes sammensætning.
Det begrænsede format skal tilskynde deltagerne til at overveje udsagnene i forhold til hinanden. Det er ikke en begrænsning af deltagernes valgmuligheder. Deltagerne kan lægge udsagn udenfor gitteret. Det har mindre betydning i analysen. Det er derimod væsentligt at tilskynde megen refleksion hos deltagerne under interviewet (Se Brown 80, McKeown 88). Læs mere under interview her.
Designkomplikationer - begrænsninger eller ?
Man kan ud fra et teoretisk perspektiv hævde, at Q sample fungerer som et repræsentativt koncentrat af en diskurs og under behandlingen i interviewet iværksætter en dynamisk svarproces, hvor deltagerne markerer en position og deres relation til denne diskurs.
På den ene side lyder kritikken af dette, at en stikprøve (en Q sample af en concourse) taget fra en levende og dynamisk diskurs, der skal placeres på et afgrænset Q gitter ikke kan betragtes som pålideligt instrument til undersøgelser af holdninger. På den anden side kan tilskyndelsen til at bruge formatet have en fordel, idet deltagerne kommer til at reflektere dybere over deres følelser og holdninger til udsagnene. Hensigten med Q er, at deltagerne i processen med at skabe deres egen orden på en række synspunkter faktisk beskriver deres subjektive position med en valør, position og retning sådan som Henrik Dahl beskriver holdning (Se Dahl 97).
Som Watts & Stenner fremhæver det, afspejler Q teknikken udmærket menneskets fundamentale behov for at ordne, strukturere og skabe en mening ud af alle de stimuli og begivenheder, det møder:

"In taking advantage of these processes of participant engagement, Q methodology exploits what Harvey (1997: 146-147) has called 'one of psychology's most basic and well established principles', namely, our desire to structure and ascribe meaning to all 'impinging stimuli and events'. Indeed, it is these very desires which ensure the robustness of Q methodology, as a group of participants will ultimately make vigorous attempts to impose their viewpoints onto any set of statements they are given. In other words, even a 'less than ideal Q set, because it invites active configuration by participants (effort after meaning), may still produce useful results' (Stainton Rogers 1995: 183)" (Watts & Stenner 05 p. 76).

 
Der kan også rejses kritik af Q teknikkens brug af forced distribution, hvilket mange Q praktikere diskuterer (Se Block 56, Kerlinger 73, McKeown 88 og Smith 01). Det kan også diskuteres, hvordan udsagnenes formuleringer kan skabe forstyrrelser i datakonstruktionen. I forlængelse af det tilbagevendende problem i målinger af bløde fænomener - at der for spørgsmål næsten altid er både et vist semantisk felt for svaret og tomme pladser i receptionen af dem (Olsen 03:35). Det er der jo også for udsagn. De er begrænsende, som spørgsmål er det, i alle kvantitative spørgeskemaundersøgelser. I Q kan der dog suppleres med spørgsmål til udsagnenes kvalitet, deres indbyggede sproglige problemer osv. så deltageren undervejs leverer kritik af konstruktionen. Dermed kan Q også bidrage til kvalificeret undersøgelse af spørgsmålstekst, forståelse og besvarelse af dem.
 
Block, Jack 1956: A comparison of forced forced and unforced q-sortig procedures, Educational and psychological measurement, vol 16, pp.481-493  
Dahl, Henrik 1997: Hvis din nabo var en bil, Akademisk forlag, København
Kerlinger, Fred 1973: Foundations of behavioral research, William Clowes and Sons, London  
Olsen, Henning 2003: Tallenes talende tavshed, Akademisk forlag, København  
Smith, N.W. 2001: Current systems in psychology: history, theory, research, and applications. London Wadsworth  
   
Se også Links og litteratur