Researchfase og indledende diskursopbygning

LÆS MERE om fremgangsmåde:

Et Q studium indledes ved at konstruere en række udsagn; en Q sample omkring det emne, der skal undersøges. Det er meget vigtigt for et godt resultat, at disse udsagn er researchet og udvalgt grundigt.

Research - hvad er første fase i et Q studie?
I Stephensons teori, "Concourse Theory of Communication" handler forarbejdet med udsagnene om at vælge formuleringer fra en såkaldt "concourse", der betegner den artikulation, mennesker praktiserer om et bestemt emne (Stephenson 78). Men concourse er det sprogtekniske begreb for de mulige formuleringer, mennesker kan bruge for at skabe mening om forskellige emner i hverdagen. Concourse skal ikke forveksles med diskurs men er det uendelige antal udsagn, der vil kunne findes indenfor forskellige diskurser. Stephenson skriver: "Pragmatically, concourses are empirically grounded. They may be collections of statements from people in a community sense, with a certain commonality, much as is postulated in sociolinguistics" (Ibid p.25). Redskab - hvad skal bruges til interview?
Interview - hvad er det særlige ved forløbet?
Analyse - hvordan analyserer man Q data?

I et andet mere psykologisk perspektiv er styrken ved Q muligheden for at operationalisere interviewdeltagerens personlighed. Q teknikken og analysen gør det muligt at sige noget om, hvilke fællestræk i subjektive forståelser, holdninger eller meninger, en gruppe personer deler. Således indebærer en concourse ikke udsagn om facts. Det er summen af formuleringer, der bruges til at tilskrive omgivelserne en bestemt mening. Fra en concourse tages en stikprøve - en Q sample - der dækker alle de relevante meninger på undersøgelsens område. Udvælgelsen bør være karakteristisk og repræsentativ for den mængde udsagn, der er fundet i concoursen. Læs mere om concourse under baggrund og teori.

tilbage til pixiversion

 
 
Konstruktion af concourse - et eksempel:  Hvad bygger de radikales troværdighed på?  
I konstruktionen af en concourse er der altså ikke i udgangspunktet fokus på sprogets sammenhæng med og betydning for social praksis. Det handler om en ren tekstlig organisering af, hvordan der tales om emnet for undersøgelsen blandt et bestemt gruppe.  
I undersøgelsen af Det Radikale Venstres troværdighed foretog vi indledende læsninger om partiets politiske linie, programmet, historiske tekster, samt bøger skrevet af politikerne. I samme omgang havde vi et semistruktureret interview med Helle Ib, politisk journalist, der gav sin mening om de radikales troværdighed. Herefter var vi klar til semistrukturerede interviews med vælgere og politikere, der kunne give os et større materiale med mange forskellige udsagn om, hvad den radikale troværdighed for partiet på Christiansborg bygger på.
Vores mål var at undersøge, om forskellige vælgergrupper og de radikale politikere mener troværdigheden bygger på det samme eller hvad forskellen evt er. Objektet for undersøgelsen var den daglige tale om politik og ikke en afgrænset tekst. Vi ville finde ud af, hvordan den politiske overbevisning evt afføder forskellige opfattelser af troværdighed. Det teoretiske afsæt er hentet Aristoteles' formel på tre dimensioner, at en talers troværdighed handler om moralsk karakter, klogskab og velvilje. Og vi spurgte f.eks. os selv, om venstrevælgere ville tale mere om velvilje end de to andre dimensioner? Eller om radikale politikere ville fremhæve klogskab og deres vælgere karakter?  
Dermed måtte vi også vælge informanter, så vi ville få en concourse, der dækkede alle grupper i undersøgelsen. Her fandt vi også ud af, at Helle Ibs udtalelser ikke kunne bruges, for de repræsenterede ikke den concourse vores målgruppe sprogligt deltager i. Da hun er journalist og kommenterer kritisk "uden en politisk overbevisning" kunne hendes formuleringer ikke bruges som del i "concoursen for hvilke elementer partiets troværdighed bygger på" blandt politikere og vælgere. 
Concoursens sproglige egenskab og struktur
I forskellige kulturer, sociale miljøer eller organisationer findes både ekstreme og moderate opfattelser af et emne, og det er vigtigt at finde formuleringer, der dækker dem alle. Man kan sige, at valget af udsagn bør være karakteristisk for det artikulatoriske rumfang, en concourse indeholder. Det handler ikke om at finde udsagn, der siger både for og imod eller indsamle lige fordeling af positive og negative udtalelser.
Opbygningen af concoursen i vores undersøgelse måtte derfor også undgå at falde i fælden, at nogle vælgere oplever de radikale troværdige andre utroværdige. Vi forsøgte at få rene beskrivelser af, hvad der gør partiet troværdigt. Nogle af udsagnene lyder således:

 

"De radikales stille facon uden store fraser og floskler gør dem troværdige"

 

"Det Radikale Venstre har føling med, hvad der foregår i samfundet og reagerer på det"

"De radikale er ubeslutsomme"

"De radikale vender hver en sten, før de træffer en beslutning"

Nogle af udsagnene er tilstræbt dét, der kaldes for naturalistiske udsagn (McKeown & Thomas 88). Her anvendes den autentiske formulering taget direkte fra et informantinterview. En venstrevælger siger f.eks. at de radikale kan være ubeslutsomme og Naser Khader beskriver folketingsgruppen således:

"Jeg tror, at den radikale historie ligger i det. Det er et parti, der er kendt for ligesom at være betænksomme og vende alle de sten, der findes - altså man tænker, før man siger noget. Også det dér med at sige ting, der er upopulære. Det skaber også en troværdighed."

I alt samlede vi omkring 100 udsagn i en concourse, der viste sig at rumme en skitse til fire temaer om, hvilke elementer partiets troværdighed bygger på. Vi fandt frem til, at informanternes udtalelser samt de indledende læsninger, vi foretog, pegede på, at 1) kompetence, 2) karisma og kommunikation, 3) karakter og 4) de radikales politik, er elementer, der tales om i forbindelse med de radikales troværdighed. Læs videre om hvordan redskab til interview laves her.
For referencer se Links og litteratur